Bomandsblog

Indret en god online indkøbskurv

Shopping-Cart-17Når onlineshopperiet er overstået, skal kunderne betale for sine varer, og her er det vigtigt, at det er til at finde rundt som kunde. Ellers risikerer butikken, at kunderne springer fra med en fyldt kurv. Et godt tænkt design kan hjælpe din butik med at holde kunderne på din side, inden de springer fra.

Det første nøgleord er overskuelighed, når det gælder om at undgå kunder, der forlader deres indkøbskurv online, før de har noget at få handlet.

  • Al relevant information skal ligge klar til kunden, når kurven er fuld, og dankortet skal frem. Prisen skal være meget klar og uden uforudsete omkostninger, når kunden kommer til betalingssiden, hvor lang leveringstid forventes der og lignende oplysninger skal være nemme at finde og overskue.
  • Det skal være nemt at finde de knapper, man skal bruge som kunde. For at undgå at frustrere kunderne, skal det være nemt at bevæge sig tilbage for at ændre sine køb. Det kan være for at vælge en anden størrelse af noget tøj, for at vælge flere eller færre af en bestemt vare og lignende.
  • Tag kunden i hånden. Når kunden er begyndt betalingsprocessen, er det en god ide at visualisere, hvor langt man er og eventuelt også hvilke skridt, der ligger forude. Illustrer for kunden, at nu er der eksempelvis kun tre trin tilbage – betalingskort, leveringsadresse og kvittering.
  • Hold igen med mersalget. Det kan være fristende at plastre betalingssiden til med forskellige tilbud og relaterede produkter, men de hører til tidligere i processen. Når kunden har besluttet sig, handler det om at få salget ført igennem, ikke forstyrre med flere produkter.
  • Brug billeder og illustrationer. Ikke nok med at billeder og illustrationer er lettere for hjernen at forstå og afkode, så er de også med til at fastholde opmærksomheden hos de potentielle kunder. Som en lille bonus til dette, er det en god ide at skilte med ting som e-handelsmærket og mærker om datasikkerhed, så kunden føler sig tryg ved at give butikken sine oplysninger, så handlen rent faktisk kan gå igennem.

Et andet nøgleord er brugbarhed – nærmere bestemt hvor nemt det er at bruge betalingssiden. Hvis det er for besværligt, risikerer butikken, at kunderne forlader en fuld kurv, og butikken går glip af et potentielt salg.

  • Sørg for at den rette mængde funktionalitet er til stede. En ting er, at det er vigtigt for kunden at kunne finde knappen, der giver mulighed for at ændre købet – en anden vigtig ting er, at den rent faktisk er der. Gør det også nemt at bevæge sig frem og tilbage i processen uden at miste de informationer, man som kunde har indtastet en gang.
  • Lad være med at gøre det obligatorisk at registrere sig. Det er en fin service at kunne registrere sig som kunde med de muligheder, der hører til det, men det må ikke blive et krav, for det er ikke alle, der vil registreres.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *